MESSE C

MESSE C ligger midt i Danmarks smørhul! Omgivet af smuk natur, med et væld af aktivitets- og oplevelsesmuligheder, nær motorvej og blot 45 minutters kørsel fra Billund Lufthavn er MESSE C særdeles let at komme til og fra.

Som det største messecenter i Region Syddanmark klarer MESSE C alt mellem himmel og jord. Det erfarene personale realiserer gæstens arrangement – stort som lille – med smil, respekt og omtanke. De store bygninger rummer hele fire haller, hvoraf den største kan rumme 10.000 til en konference og 12.000 til fest. I konferenceafdelingen findes fleksible mødelokaler med plads til op til 700 gæster. Messecenteret forvandles således let til Galla med lysekroner og røde løbere eller til et højteknologisk univers.

Med egen teknisk afdeling prioriteres gæstens ønsker til teknik særdeles højt; ligesom maden laves på baggrund af gæstens særlige ønsker. Hér serveres alt fra burgere til gourmetmad – uanset om selskabet rummer 10 eller 10.000 spisende.

Har gæsten lyst til at overnatte i nærheden af messecenteret, byder det historiske Fredericia på et væld af overnatningsmuligheder; men også på små specialbutikker og et rigt kulturliv.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

messec@messec.dk

+45 75 92 25 66